Hvorfor opstår afføringsinkontinens, og hvad kan jeg gøre?
Alle har prøvet at få ”dårlig mave”, hvis man har spist mad, man ikke er vant til, været nervøs før en vigtig begivenhed, haft maveinfluenza eller andre situationer, hvor man har brug for at holde sig i nærheden af toilettet. Man føler sig slap i koderne, mens det står på, men mere farligt er det som regel heller ikke. Ofte vender maven tilbage til normal i løbet af et par dage.
Men hvad nu, hvis symptomerne eller generne opstår pludseligt, bliver værre eller fortsætter længere end normalt, og man ikke længere kan kontrollere afføringen? Hvordan ved man, om ens mave- og tarmsystem fungerer normalt? Hvad kan du selv gøre for at få en sund fordøjelse og normal afføring? Og hvornår bør du snakke med din læge om at få hjælp?
Vi har samlet et overblik, så du kan blive klogere på emnet og se vores bedste tips til, hvordan du får og opretholder en sund tarmfunktion.
Hvad er et normalt afføringsmønster?
Hos raske voksne er det normalt at have afføring fra en til to gange om dagen til hver anden dag, eller måske kun to gange om ugen. Det er helt individuelt, hvor hurtigt fordøjelsen virker, og det afhænger blandt andet af, hvad man spiser og hvor fysisk aktiv, man er. Konsistensen er som regel jævn og toiletbesøg er overstået rimelig hurtigt og smertefrit.
Hvad er afføringsinkontinens?
Afføringsinkontinens er, når man har problemer med at holde på afføringen over kortere eller længere tid. Man oplever en hyppig og ukontrollerbar trang til at skulle på toilettet, og er man uheldig, kan man ikke holde sig, til man når frem til toilettet. Det kan også føles, som om man ikke kan blive færdig, når man sidder på toilettet, selvom der alligevel ikke kommer mere.
Afføringsinkontinens er ikke noget, der bliver snakket meget om. Det er klart, det ikke er et oplagt samtaleemne, for det er noget meget privat og desuden ofte forbundet med skam. Mange synes, det er pinligt ikke at kunne kontrollere problemet og forsøger at løse det på egen hånd. Det er der bestemt ingen grund til, for afføringsinkontinens er relativt udbredt, og meget ofte er det små ting, der skal til for, at man kan slippe helt af med det.
Hvorfor opstår afføringsinkontinens?
Hele vores fordøjelsessystem og udskillelse af afføring er en stor, kompleks proces. Når der opstår problemer, kan det derfor have flere årsager. Afføringsproblemer kan være livsstilsbetingede men kan også skyldes alvorlige sygdomme i tarmsystemet. Symptomerne ligner ofte hinanden til forveksling, så det er umuligt selv at vurdere problemets omfang.
Det er derfor meget vigtigt at søge læge, hvis der opstår problemer med afføringen, uanset om det drejer sig om forstoppelse, diarré eller afføringsinkontinens, hvis:
- Problemerne fortsætter mere end en uges tid
- De tiltag, du plejer at kunne afhjælpe symptomerne med, ikke virker
- Du føler dig generet af det i en grad, så det påvirker din hverdag, dit humør og/eller generelle velvære.
Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?
Der er heldigvis områder, man selv kan påvirke. De vigtigste er bækkenbundens funktion og afføringens konsistens.
Bækkenbunden
Musklerne i bækkenbunden har stor betydning for evnen til at kontrollere afføringen. Dels hjælper de med at styre tømningsprocessen, og de er også medvirkende til, at man kan holde tæt med både luft og afføring. Oplever du problemer med ufrivillig luftafgang, bremsespor eller afføringsinkontinens, kan det ofte hjælpe at træne bækkenbunden. Her kan din læge fortælle dig mere om, hvilke tilbud der er for bækkenbundstræning i din kommune.
Afføringens konsistens
Det er vigtigt, at afføringen har en jævn konsistens, så den er nem og ubesværet at udskille. Er den for tynd, kan man opleve afføringsinkontinens. Er den for hård gennem længere tid, kan der opstå diarrélignende symptomer, som også kan føre til afføringsinkontinens. Forskellen på almindelig diarré og forstoppelsesdiarré er, at der vil være små hårde knolde i forstoppelsesdiarréen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på de to tilstande, for de skal også behandles forskelligt. Søg derfor altid råd hos lægen.
Fødevarer, der kan skabe forstoppelse
- Mælkeprodukter
- Bananer
- Rå, revne æbler
- Hvedebrød
- Kogte grøntsager
- Kartoffelmos
- Ris og pasta
- Overdrevet saltindtag
Fødevarer, der kan give diarré
- Tørrede frugter som svesker, dadler, figner
- Enkelte friske frugter og bær, f.eks. blommer, jordbær og rabarber
- Rå grøntsager og kål
- Ærteretter
- Store mængder sukker, saft, juice, fiberrigt brød og alkohol
Forhold, der kan påvirke konsistensen
Væskeindtag
Har stor betydning for mave-/tarmfunktionerne. Opstår der væskemangel i kroppen, øges risikoen for forstoppelse. De fleste raske voksne har behov for 1½-2 liter væske pr. døgn for at opretholde væskebalancen. Det er vigtigt at drikke væske til måltiderne for at lette fordøjelsen. Hvis kroppen er i overskud af væske, kan afføringen blive tynd, og diarré kan opstå.
Madvarer, der påvirker afføringen
Tarmens funktion er afhængig af, hvad og hvor meget man spiser. Afføringstrang opstår ofte 20-30 min. efter, man har spist et måltid på tom mave. Fiberindholdet i kosten har også indflydelse på tarmens funktion. For mange fibre kan danne øget luft og skabe fiberpropper, som enten kan give forstoppelse eller diarré. For få fibre giver ikke tarmen nok at arbejde med, så fordøjelsen bliver for langsom. Afføringen opholder sig for lang tid i tarmen, hvilket ender med, at der suges for meget væske tilbage til kroppen, så afføringen til sidst bliver til små, hårde knolde. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til forstoppelsesdiarré. Vær opmærksom på, at der er forskel på fibre og kerner. Kerner passerer ufordøjet gennem tarmen, hvilket kan skabe problemer hos nogen.
Toiletvaner
Det er vigtigt at gå på toilettet, når afføringstrangen melder sig. Venter man for længe, forsvinder trangen, og der kan gå op til et døgn, før den melder sig igen. De ekstra timers ophold i tarmen kan gøre afføringen hård og dermed skabe problemer.
Giv dig altid god tid, når du skal af med afføringen. Har man for travlt, er der risiko for, at man ikke kommer af med hele portionen, hvilket kan medføre forstoppelse.
Sørg for at sidde rigtigt på toilettet, så udskillelsen får optimale betingelser. Du læner overkroppen frem, svajer i lænden og sætter fødderne på en skammel. Afføringen vil nu frit kunne udskilles.
Fysisk aktivitet
Vores fysiske aktivitetsniveauet påvirker vores tarmfunktion. Har man meget stillesiddende arbejde, er man begrænset i sin mobilitet pga. sygdom, eller får man bare for lidt motion, bliver tarmbevægelserne sløve. Man behøver ikke begynde at træne til en triathlon for at få gang i maven. En rask gå- eller cykeltur kan virkelig gøre underværker.
Ekstremt meget motion kan derimod sætte tarmbevægelserne ekstra op i gear og øge risikoen for overbelastning og diarré. Som med alt andet gælder det om at finde en sund balance.
Psykisk påvirkning
Når vi er nervøse eller oplever længerevarende stress, sorg eller psykisk belastning, øges mængden af stresshormoner i hele vores krop. Det påvirker både vores sultfornemmelse, som enten kan blive meget voldsom eller helt forsvinde, og det sætter også ekstra gang i tarmsystemets udskillelsesprocesser. Derfor er det ikke usædvanligt, at man får diarré. Specielt ved længerevarende stress er det derfor vigtigt at snakke med lægen om at få hjælp til både krop og sind. Rejser med ny mad og måske en ændret døgnrytme i andre tidszoner påvirker næsten også altid fordøjelsen. Det er dog som regel forbigående.
Livsstilsændringer og kostomlægning vil også påvirke tarmen, så afføringsmønsteret ændres og i nogle tilfælde skaber problemer. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så tal med lægen.
Afføringsmidler
Der findes både midler, der kan gøre afføringen mere fast eller mere lind. De fås som håndkøbsmedicin i supermarkeder og på apoteket. Tal altid med din læge, før du begynder at bruge afføringsregulerende medicin. Benytter du allerede denne type medicin og oplever, at resultatet er uregelmæssigt eller utilfredsstillende, er det vigtigt at du drøfter det med din læge
Hjælpemidler og gratis rådgivning
Din læge kan også rådgive dig, hvis du gennem kortere eller længere tid har brug for hjælpemidler, f.eks. bleer, der er designet til at indkapsle afføring, så generende lækage minimeres betydeligt. Der findes diskrete og behagelige modeller, der passer til næsten alle behov.
Vores specialister sidder også altid klar til at give gode råd og vejledning, og du kan finde information om produkter og meget mere her på ABENA Privat.
