Hvad er stressinkontinens?
Stressinkontinens er den mest almindelige form for urininkontinens. Den forekommer hyppigst blandt yngre mennesker, fortrinsvis kvinder. Stressinkontinens kaldes også for anstrengelsesinkontinens, fordi urinlækagen kan udløses ved fysisk aktivitet. Urinlækagen kan variere fra enkelte dråber til større mængder men er aldrig en hel vandladning.
Årsagen til denne form for lækage kan være slap eller svag bækkenbundsmuskulatur, dårlig lukkeevne i lukkemusklerne omkring urinrøret eller hormonelle forandringer. Årsagen kan også være en kombination af disse.
Der findes flere behandlinger for stressinkontinens. Bækkenbundstræning vil ofte være det første behandlingstilbud. Andre eksempler på behandling er hormontilførsel (lokal østrogenbehandling), el-stimulering eller operation.
Uanset hvilken behandling der gives, er det vigtigt med bækkenbundstræning.
Under behandlingen kan det være nødvendigt at anvende et mindre inkontinensprodukt som fx ABENA San serien.
Herunder kan du se hvilke typer produkter vi tilbyder personer med stressinkontinens