Kurv 0

Hvad er overløbsinkontinens?

Symptomerne på overløbsinkontinens er typisk konstant sivende vandladninger eller urinlækage i forbindelse med bevægelse. Det kan ramme både kvinder og mænd.

Typisk skyldes problemet forstørret prostata. Prostatakirtlen er en kirtel, som normalt er på størrelse med en kastanie. Kirtlen, som kun findes hos mænd, er placeret under blæren og omkranser urinrøret. Med alderen vokser kirtlen i størrelse hos de fleste. Dette kan medføre vandladningsbesvær, fordi kirtlen afklemmer passagen i urinrøret.

Forstørret prostatakirtel udvikles hos 50% af mænd i alderen 50-60 år. I 80 års alderen er det ca. 80%. Det betyder, at det er en af de mest almindelige, medicinske lidelser hos mænd. Normalt er forstørret prostatakirtel ikke en alvorlig sygdom, dog kan den fx forårsage følgende vandladningsforstyrrelser:

  • Problemer med at starte vandladningen trods en stærk trang til at lade vandet.
  • Slap urinstråle, som bevirker, at det kræver større kraft at tømme blæren.
  • En fornemmelse af at blæren ikke tømmes helt ved vandladning.
  • Hyppige vandladninger både nat og dag - ofte med søvnforstyrrelser til følge.
  • Efterdryp af urin efter vandladning.

Det er altid vigtigt at finde årsagen til vandladningsforstyrrelser. Egen læge bør konsulteres. Vandladningsforstyrrelser og en besværet vandladning kan resultere i, at blæren ikke tømmes ordentligt og en smule urin ligger tilbage i blærens bund.

Denne resturin er en god grobund for bakterier og øger risikoen for infektioner i urinvejene.

Behandlingen for forstørret prostatakirtel kan være medicinsk eller kirurgisk. Nærmere information gives hos egen læge. Der kan forekomme mindre urinlækager både før, under og efter behandling, og det kan derfor være nødvendigt at bruge mindre inkontinensprodukter, der er specielt beregnet til mænd, f.eks. Abri-Man serien.

Herunder kan du se hvilke typer produkter der kan afhjælpe overløbsinkontinens

åbne bleer, inkontinens, voksenbleerbukseble, voksenbleertape bleer, inkontinens, voksenbleervaskbare underlaginkontinens, voksenbleer, bæltebleer

Se alle vores inkontinensprodukter
eller
Læs mere om inkontinens og pleje